Project Management Simulation
På dette intensive 2-dages kursus kan du komme rundt i alle hjørnerne af, hvad effektiv projektledelse indebærer. Kurset forløber som en simulering af et projektforløb og deltagerne bliver løbende udfordret med realistiske problemstillinger, krav og ændringer.
Kursets indhold
Kurset forløber som en simulering af et projektforløb og kommer blandt andet rundt om:
- Udarbejdelse af business case
- Kravspecifikationer
- Strategier
- Planlægningsteknikker
- Risikovurderinger
- Organisering af projekter
- Ledelsesplaner
- Kontrol
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der har ansvar for at gennemføre og lede projekter. Kurset er målrettet personer med erfaring i projektledelse og det vil være en fordel, hvis du har et fundamentalt kendskab til projektledelsesteknikker og styring af projekter. Kurset binder mange af de teknikker og metoder sammen, som du lærer på andre projektledelseskurser.
Underviser
Underviser på kurset er Eric Verzuh, Project Management Professional og direktør i firmaet The Versatile Company i Seattle, USA. Eric Verzuh er en af verdens førende undervisere i projektledelse og forfatter til bogen “The Fast Forward MBA in Project Management”.
Hans virksomhed har leveret undervisning til nogle af verdens største virksomheder og organisationer – blandt andet Microsoft, Lockheed Martin, U.S. Postal Service og den amerikanske flåde.
Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere information om kurserne er du velkommen til at kontakte os på e-mail kurser@progressive.dk eller telefon 3525 5070.
