Enterprise Search
De fleste organisationer har filer og information gemt på forskellige interne informationskilder, så som; dokumentbiblioteker, intranet-sider, e-mail-server, fil-servere, databaser og lokale harddiske, og situationen bliver ikke mindre udfordrende af at der hele tiden tilføjes ny typer af indhold hver dag.
Mange af disse har erfaringsmæssigt store udfordringer med at strukturere, finde, dele og dermed genbruge eller forædle eksisterende viden/information, eller mulighed for at træffe en beslutning på et velinformeret grundlag, da indsamling af data fra situationsrelevante kilder er for svære eller tidskrævende.
Ved hjælp af stærke teknologier i SharePoint-platformen er det i dag muligt, at indeksere og dermed søge i praksis talt alle informationskilder, og tilpasse søgeresultater i en situationsbestemt og rettighedsmæssig kontekst, der kan understøtte visionen om at stille den rette information til rådighed for den rette person, på rette sted og rette tidspunkt, i den rette form.
Fordele ved at udnytte ensartet søgning som et strategisk værktøj i hele organisationen kan eksempelvis være:
- Hurtigere og bedre mulighed for at finde relevant information
- Bedre mulighed for at publicere information, der nemt kan genfindes/genbruges
- Nemmere ved at finde personer eller kompetencer i organisationen
- Lettere adgang til info/data fra Line-Of-Business-applikationer
- Samlet overblik eller indblik i organisatorisk data
Selvom de teknologiske muligheder er relativt nemt tilgængelige, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med gode søgeresultater, da output sjældent er bedre end input.
Progressive IT kan assistere i den analytiske pre-fase, og til opsætning, konfiguration og integrationer, mv.
