Print

Danfoss Universe

Danfoss Universe fik udvidet serverparken og forbedret sikkerheden gennem en outsourcing aftale med Progressive IT.

Danfoss Universe på det nordlige Als er Danmarks første oplevelsespark spækket med levende naturfænomener, spændende teknik og sjove aktiviteter.

Her kan hele familien tilbringe en underholdende og inspirerende dag og tilmed blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknik, der gør vores hverdag lettere.

Men her skal der arbejdes for underholdningen. For aktiviteterne bliver først rigtig sjove, hvis man både bruger kroppen og hovedet i skøn forening. Parken er til for at begejstre børn og unge og skabe større interesse og forståelse for teknologi og naturvidenskab. Danfoss Universe åbnede den 5. maj 2005 og havde i sine første to sæsoner over 330.000 gæster.

Udfordringen

Danfoss Universe manglede i forbindelse med en udvidelse af deres server infrastruktur en partner der kunne overvåge og drifte dette sammen med deres eksisterende server park. Formålet med et samarbejde var at lette byrden på den interne IT funktion, som ikke kunne klare drift af en stigende mængde servere og brugere. Derudover følte ledelsen ikke at overvågning og sikkerhed var på et tilfredsstillende niveau og ekstern ekspertise var påkrævet i forhold til driften og de fortsatte udvidelses planer virksomheden havde med deres Oplevelses Park.

Løsning

Progressive IT stod for implementeringen af de nye servere og samarbejde omkring drift af serverne blev påbegyndt. Herunder et redesign af infrastrukturen således ”best practice” i forhold til sikkerhed, brugerstyring, remote management mm. blev implementeret. Progressive IT har i over 2 år stået for driften, der sidenhen er blevet udvidet til også at omfatte bruger PC’ere og et trådløst netværk der er en ”key feature” i deres Oplevelsespark.

Resultat

Med en IT outsourcing aftale med Progressive IT har Danfoss Universe fået tilført den ekspertise på overvågning, sikkerhed og trådløs infrastruktur de manglede internt. Deres IT funktion kan i højere grad fokusere på løsninger der er med til at udvikle deres Park til en bedre og mere interaktiv oplevelse for børn og voksne der kommer på besøg.

Ved at outsource driften har Danfoss Universe fået en højere oppetid, højere sikkerhed, mere skalerbarhed, samt kompetence i form af konsulenter der kender deres miljø og derved let kan rådgive og assistere i forbindelse med implementering af nye løsninger.

Kontaktperson

Ole Due Schwencke

Markedschef, Datacenter Solutions og Infrastructure T 3525 5063 M 2429 2474 E-mail ods@progressive.dk