SharePoint team søger ny kollega til udviklingsopgaver…
Progressive IT har ambitionen om at skabe det dygtigste SharePoint team i Danmark. Vi søger derfor endnu en SharePoint udvikler med lyst til at indgå i tæt samarbejde og sparring med sine kollegaer.
Du er, eller vil være, blandt de dygtigste indenfor Microsoft SharePoint. Du er selvstændig, udadvendt og kan varetage en dagligdag, der veksler mellem forskellige kundeprojekter. Du ønsker medindflydelse og evner at sætte standarder for nye teknologier.
Vores SharePoint afdeling leverer konsulent- og teknologiydelser på kundespecifikke løsninger indenfor standardiserede softwareplatforme. Vi arbejder blandt andet med følgende teknologier:
- Microsoft SharePoint
- Microsoft CRM
- Project Server
Om jobbet
Du vil deltage i projekter relateret til udvikling og implementering af kundeløsninger på Microsoft teknologier, med fokus på Microsoft SharePoint 2010, dog vil integration til andre teknologier forekomme. Du vil bidrage til udarbejdelse af tilbud, kravspecifikationer, arkitektur, løsningsdesign og systembeskrivelser.
Du vil få en vigtig rolle i at rådgive dine kollegaer på det tekniske område og coache dem til at gå nye og bedre veje.
Dine kvalifikationer
- Du må gerne have minimum 2 års erfaring med SharePoint udvikling
- Du må gerne have kendskab til SharePoint 2010, men det er ikke et krav
- Det er et krav, at du kan kommunikere tekniske problemstillinger og løsninger, såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk
- Du har stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til dine opgaver
- Du er god til at dele erfaringer og viden med dine kollegaer, og du er åben for selv at få ny viden
- Du har en faglig stolthed og nyder at udfordre dig selv og andre, sideløbende med fuld fokus på at levere, hvad kunden forventer inden for tid og budget.
- Du er udadvendt og vant til kundekontakt
- Du er selvkørende
Hvorfor Progressive IT?
Du bliver en del af vores SharePoint team, som består af 5 professionelle og dygtige medarbejdere. Teamet er i rivende udvikling og oplever stor vækst i markedet. Vi forventer derfor en løbende tilgang af nye medarbejdere over den næste tid.
Du vil blive en del af en sund virksomhed i et vækstorienteret miljø med mulighed for personlig udvikling og med fokus på de blødere værdier som ”Work life balance”.
Vores profil
Hos Progressive IT tager vi ansvar for vores kunders it, og tænker deres forretning. Vi ligger stor vægt på kvaliteten i vores leverancer og på at leverancerne giver den forventede forretningsmæssige værdi hos kunden.
Progressive IT er kendetegnet ved højt arbejdstempo, hvor du skal kunne holde mange bolde i luften samtidigt. En hverdag, hvor der er ”højt til loftet” og hvor du er tæt på beslutningsprocesserne. Arbejdet vil primært blive udført fra vores kontor på Østerbro eller fra kundens adresse.
Next step
Har du lyst til at være med til at udvikle Progressive ITs fremtidige SharePoint forretning? Så send din ansøgning bestående af CV samt en kort redegørelse for, hvorfor du er den rette person til jobbet.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, så kontakt HR konsulent Tina Kurtik på tlf.: 35 25 50 70 eller e-mail: tik@progressive.dk. Du er også velkommen til at kontakte teamleder Jesper Bo Larsen på tlf.: 35 25 50 70 eller e-mail jbl@progressive.dk.
Ansøgningsfrist
Snarest. Der vil ske en løbende vurdering af de indkommende ansøgninger.
