Print

    Hosted desktop – IT uden alt besværet

    Synes du at I bruger alt for meget tid på at sikre at jeres it-systemer kører optimalt, at I hele tiden skal opdatere software og at I bruger alt for mange penge på konsulenter og hotline. Så skulle I overveje en hosted desktop løsning.

    En hosted desktop løsning giver jer adgang til alle de programmer og data, I benytter i dag – bare uden besværet. I slipper for bøvl med servere, software, support og dyre konsulenttimer. Og siger velkommen til IT som det bør være: uden nedbrud, uden høje omkostninger og uden stress.

    Vores løsning til hosted desktop kalder vi Progressive Office. Det er en løsning, der giver jer større effektivitet, sparer penge og sikrer jer stabile it-systemer – hele tiden.

    Hvordan fungerer det?

    Med Progressive Office lægger du IT-driften ind i Progressive ITs datacenter. Du får adgang til programmer og data fra almindelige PC’er, bærbare computerer eller tynde klienter – og hastigheden er lynhurtig, da applikationerne afvikles på vores serevere og det kun er skærmbillederne der sendes over nettet.

    Du indgår en aftale med Progressive IT, der betyder hele eller dele af din IT-infrastruktur placeres i Progressive ITs datacenter. Du slipper for problemer og bekymringer, og dine medarbejdere får adgang til alle data på arbejdet eller hjemme.

    Tynde klienter eller pc’er: Du har adgang til alle dine data på dit sædvanlige udstyr, der i realiteten bliver en ’tynd klient’. Det vil sige, at det kun er skærmbilleder og input, den skal tage sig af. Du arbejder med tastatur og mus, som du plejer. Vi leverer skærmbilledet og reagerer på dine tastetryk og musebevægelser.

    Hastighed: Det hele foregår med samme fart som på den hurtigste pc. Med den lille forskel at du kan logge på vores server fra en hvilken som helst netforbindelse uden at bekymre dig om sikkerhed eller langsommelig VPN.

    Netværk: Nye medarbejdere kobles på netværket via ’tynde klienter’, der udover skærm, tastatur og mus består af en boks, som typisk koster en brøkdel af en pc.

    Administration: Med server, applikationer og data ude af huset er der heller ingen uheldssvangre driftsforstyrrelser. Administration af backup, virusbeskyttelse, systemopgradering osv. foregår automatisk og koster ikke et eneste konsulentbesøg. Support via telefon og e-post er tilmed inkluderet i dit abonnement.

    Hvad får I ud af det?

    Progressive Office er ikke kun et spørgsmål om at outsource IT-driften. Det er en helt ny måde at arbejde på. Medarbejderne kan arbejde med data og programmer hvor som helst og når som helst, og IT-afdelingen kan koncentrere sig om det vigtige: at arbejde med IT, der fremmer forretningen.

    Altid på overalt: En af de mest umiddelbare fordele er den konstante oppetid, som især slår igennem på hjemmearbejdspladsen og for mobile medarbejdere. Medarbejderne har adgang til deres Windows skrivebord ligegyldigt, hvor de er.

    Infrastruktur på forkant: Med Progressive Office kommer jeres IT på forkant med udviklingen. Det er slut med tilfældige opgraderinger og lappeløsninger. Løsningen hjælper jer med at rydde op i eksisterende systemer og kan lynhurtigt skaleres med nye brugere og nye systemer.

    Farvel til IT-bøvl: Driftsforstyrrelser, konstante opdateringer, sikkerhedsproblemer, backup og dyre konsulenttimer er en saga blot med Progressive Office. Glem alt om spam, virus og hackerangreb. Med Progressive Office får I en løsning, der altid er opdateret og hvor sikkerheden er i top.

    Gennemsigtig økonomi: Uden driftsforstyrrelser og kedelige overraskelser forsvinder også uforudsete udgifter og røde ører. I behøver ikke at bekymre jer om nye servere, opgraderinger af RAM, større harddiske og alle de andre udgifter, der er i en IT-afdeling. I betaler en fast budgetérbar ydelse pr. medarbejdere pr. måned.

    Hvad indeholder en aftale om Progressive Office?

    Progressive Office tilpasses den enkelte virksomheds behov. Aftalen kan omfatte:

    • En garanteret oppetid på 99,5 %.
    • 24 timers support
    • Adgang til help desk
    • Reaktionstider på 1 time
    • Leje af hardware inkl. hardware service
    • 300 Gb datalagring på SAN
    • Daglig backup af data samt ASR backup
    • Drift af Exchange løsning inkl. Outlook Web Access samt ”Mobile Sync” løsning.
    • Drift af domæner, DNS, email, samt web services
    • Etablering og drift af eget IP-subnet i PIT Datacenter.
    • Access til netværk via backbone og VPN services
    • Drift og vedligeholdelse af servere og netværksinfrastruktur i øvrigt
    • Drift af VPN løsning
    • Drift af netværksløsning på kontorer
    • Strøm samt datatrafik (180 GB pr. måned).
    • 24×7 overvågning af servere og backbone netværk inkl. access komponenter.
    • Sikkerheds infrastruktur inkl. firewall og intrusion detection mv.
    • UPS nødstrøm og dieselgenerator ved større udfald.
    • Forsikring af udstyr i forhold til hardware, software samt genetablering.
    • Disaster / recovery plan til sikring af hurtig genetablering i tilfælde af nedbrud.
    • Restore af data efter behov.
    • Brugeradministration inkl. oprettelse/nedlæggelse af brugere mv.
    • Garanterede svartider og service levels (SLA) i forbindelse med driftsproblemer.

    Vil du vide mere om hosted desktop og Progressive Office, er du velkommen til at kontakte Ole Due Schwencke på tlf. 3525 5063 eller e-mail ods@progressive.dk.