Print

    Hosted løsninger – Lad andre om besværet…

    For små og mellemstore virksomheder, der ikke har it som en del af deres kerneforretning, kan der være mange udfordringer ved at vedligeholde og supportere it-systemerne lokalt.

    Udfordringer ved lokale løsninger

    Økonomiske udfordringer: Drift, vedligeholdelse og investeringer i et lokalt datacenter kan være en betydelig udgiftspost. Undersøgelser viser således at op imod 70 % af de totale it-omkostninger i en mellemstor virksomhed anvendes på drift og vedligeholdelse af servere og klienter. Det kan også være svært at budgettere udgifter til vedligeholdelse. Pludselige nedbrud kan betyde at en server skal udskiftes eller repareres – en udgift som det er svært at forudsige.

    Tekniske udfordringer: Mange applikationer bliver mere og mere komplekse. I dag er det således næsten umuligt for it-afdelingen at supportere alle virksomhedens systemer uden ekstern hjælp. Når det gælder teknikken kan det også være en udfordring at virksomhedens systemer skal kunne klare meget høje belastninger i særlige peak-perioder.

    Personalemæssige udfordringer: På medarbejdersiden er vedligeholdelsen af it-systemerne ofte meget personafhængige – dels i form af viden der udelukkende ligger hos enkelte medarbejdere eller gennem manuelle procedurer.

    Står din virksomhed med disse udfordringer kan der være gode grunde til at se nærmere på en hosted løsning, hvor dele eller hele virksomhedens IT-systemer lægges hos en ekstern udbyder.

    Fordele ved en hosted løsning

    De udfordringer der er ved at drive et datacenter lokalt kan samtidig ses som fordelene ved en hosted løsning:

    Økonomi: Med en hosted løsning får man en effektiv drift af virksomhedens IT-systemer – og dermed mulighed for at spare penge på budgettet. Man får et stabilt budget, hvor virksomheden ved, hvad løsningen kommer til at koste – også hvis der opstår nye behov.

    Teknik: Med en hosted løsning er man sikker på at kunne får support på sin løsning. Hos Progressive IT har vi således en meget bred kompetenceprofil og har opnået partnerstatus hos mange hardware- og softwareleverandører. I et hostingcenter vil man desuden nemt kunne tilføje ekstra kapacitet i en periode – og fjerne kapaciteten, når der ikke længere er behov for den.

    Personale: I et hostingcenter slipper virksomheden for at bekymre sig om specielle kompetencer og manuelle procedurer – det ansvar ligger udelukkende hos hosting-firmaet og er indskrevet i virksomhedens servicekontrakt.

    Dette er blot nogle af de overordnede fordele ved en hosted løsning. Mere praktisk giver en hosted løsning give følgende fordele:

    • Ingen opgradering af eksisterende hardware
    • Adgang til en række muligheder som normalt er forbeholdt væsentligt større virksomheder
    • Overvågning og support – 24/7
    • Løbende opdateringer
    • Skalérbar økonomi baseret på fast månedlig pris
    • Daglig backup
    • Høj sikkerhed mod datatyveri
    • Adgang til data og programmer hvor som helst – når som helst når blot der er adgang til Internettet
    • Høj beskyttelse af data via sikre firewalls
    • Stor beskyttelse af brugere mod virusangreb
    • Stor fleksibilitet ved ønsker om installation af egne specialprogrammer
    • Ingen besværlige licenspolitikker og administration af disse
    • Ingen behov for lokale servere, UPS, backup løsninger etc.
    • Tid til at fokusere på den primære forretning

    Skal du vælge en hosted løsning?

    Følgende spørgsmål kan være en hjælp, når du skal vurdere hvilken løsning, der er bedst for din virksomhed:
    • Hvor stort er jeres årlige it-budget?
    • Hvor stor en del af it-budgettet går til hhv. lønninger, investeringer og projekter?
    • Er jeres backup-procedurer sikre og er de afprøvet?
    • Er jeres systemer sikret mod virus, spam og hackere – og er sikkerheden opdateret og verificeret?
    • Opbevarer I følsomme data, der stiller særlige krav til sikkerheden i jeres systemer?
    • Anvender I applikationer, der stiller særlige krav til hastighed?
    • Anvender I applikationer, som kræver helt specielle kompetencer?
    • Kan jeres it-systemer klare særligt hårde belastninger – og er det nødvendigt?
    • Har jeres brugere behov for at have adgang til support 24-7 – og har I mulighed for at give det?
    • Hvor meget arbejde kræver det at få en ny bruger op at køre på jeres systemer?
    • Er jeres it-systemer og opsætning dokumenteret og beskrevet?
    • Har jeres medarbejdere behov for at kunne arbejde væk fra kontoret?
    • Har I overblik over jeres behov for it – i det næste år, de næste 3 år, de næste 5 år?
    • Har I udfordringer med at budgettere jeres it-udgifter?
    • Har I overblik over jeres licenser – og er I sikre på at I har den mest fordelagtige løsning?

    Progressive IT

    Progressive ITs kernekompetencer ligger indenfor rådgivning, support og drift af kundernes IT-installationer – hvad enten det drejer sig om lokal drift eller hostede løsninger. Da vores løsninger og kompetencer dækker begge områder, kan vi uvildigt rådgive vore kunder om de fordele, der ligger i selv at drive IT-installationen lokalt set i forhold til de fordele, der er i at lade et hostingfirma overtage driftsansvaret.

    Hos Progressive IT arbejder vi med forskellige niveauer af hosting:

    Serviceaftaler: Serviceaftaler er den mest enkle form for outsourcing. Serviceaftaler kan omfatte alt fra simpel overvågning af systemerne til komplet overtagelse af support og vedligeholdelse. Serviceaftaler er ofte en nem måde for en virksomhed at opnå hurtige besparelser på it-driften – og samtidig opnå bedre sikkerhed og højere stabilitet.

    Selektiv hosting: Med selektiv hosting flytter dele af virksomhedens systemer til vores datacenter. Der kan f.eks. være tale om virksomhedens mail-system, backup-procedurer, sikkerhedsløsninger (spam- og virusfilter) m.v. Der er gode chancer for, at din virksomhed allerede i dag anvender en form for hosting. Langt de fleste virksomheder vælger f.eks. i dag at lade deres website ligge hos en ekstern udbyder.

    Fuld outsourcing/hosting: Med en fuld outsourcing løsning lægges hele virksomhedens drift og systemer hos Progressive IT. Løsningen er primært baseret på afvikling af applikationer og systemer fra et centralt datacenter via terminal teknologi som stiller minimale krav til netværksbåndbredde.

    Hvis du vil vide mere hostede løsninger i forhold til lokal serverdrift, er du velkommen til at kontakte Ole Due Schwencke på tlf. 3525 5063 eller e-mail ods@progressive.dk.