Er Windows 7 klar til virksomhederne (og omvendt)?
Med udgivelsen af Windows 7 har Microsoft udviklet et styresystem, der er designet til være hurtigere, lettere at bruge, mere pålideligt og mere kompatibelt. Det yder hurtigere, bruger færre ressourcer og kører derved hurtigere.

Spørgsmålet er om man skal tage Windows 7 i anvendelse i virksomhederne allerede nu? Et almindeligt råd til IT-afdelingerne har ofte været at man altid skulle vente på den første service pack inden man rullede et nyt styresystem ud i virksomheden. Skal man også det med Windows 7?
Gartners fem råd
Analysefirmaet Gartner giver fem råd til virksomheder, der overvejer at opgradere til Windows 7:
Sørg for at være væk fra Windows XP inden 2012: I 2014 stopper Microsoft med at udsende sikkerhedsopdateringer til Windows XP, men erfaringen viser at andre softwareleverandører stopper med test af deres applikationer til XP i lang tid før dette. Gartner mener at nye versioner af forretningskritiske applikationer vil kræve Windows 7 lang tid før 2014.
Begynd migreringsprojekterne nu: Den typiske organisation kræver 12-18 måneders ventetid, test og planlægning før den kan begynde at rulle et nyt styresystem ud i organisationen. Man kan ligeså godt komme i gang nu.
Vent ikke på service pack 1: Mange organisationer plejer at vente til service pack 1 inden de tester og udruller et nyt styresystem. Gartner foreslår at man begynder arbejdet nu – især hvis virksomheden ikke har udrullet Windows Vista.
Lad være med at springe Windows 7 over: Gartner betegner Windows 7 som en finpudsning af de mere grundlæggende ændringer som Windows Vista indeholdt. Men Windows 7 indeholder så mange forbedringer og nye tiltag, at den ikke er til at komme uden om.
Hold øje med budgettet: Ifølge Gartner koster det mellem 5.000 og 9.500 kr. at skifte fra Windows XP til Windows 7 pr. pc, men skiftet fra Vista koster mellem 1.500 og 2.500 kr. afhængig af virksomhedens tilgang.
Læs hele Gartners pressemeddelelse her
Progressive IT
Hos Progressive IT har vi anvendt og testet Windows 7 siden betaversionerne – og vi mener at der er betydelige fordele ved det nye operativsystem. Windows 7 er udviklet med udgangspunkt i brugernes feedback og ønsker. Der har været fokus på at gøre de daglige opgaver hurtigere og nemmere, og at gøre det let for brugeren at tilpasse sin PC til egne behov.
For at forbedre ydelsen er Windows 7 designet til at sikre, at pc’en starter, lukker, fortsætter fra standby og svarer hurtigere. De mange nye funktioner som den nye proceslinje, forbedret håndtering af eksterne enheder, bedre sikkerhed og stabilitet gør det svært at komme uden om systemet.
Progressive IT har certificerede konsulenter, som kan rådgive om og implementere Windows 7 i din organisation.
Kontakt Jesper Nielsen på tlf. 3525 5062 eller e-mail jn@progressive.dk, hvis du vil vide mere om hvordan du nemmest kommer i gang med Windows 7.
