Det hele startede i 1999, hvor tre unge studerende havde en vision om at revolutionere den danske it-branche. I et arbejdsværelse på 6,5 m2 boblede visionen om at overgå kundernes forventning igennem sammensmeltning af teknologi, innovation samt dyb respekt og forståelse for kundens forretningsmæssige problemstillinger.

En god idé breder sig hurtigt

Resultatet blev virksomheden Progressive IT, der hurtigt fik etableret sig godt på markedet med et godt udbud af ydelser og fokus på kunderne. Fra 2001-2010 vækster Progressive 23% om året. Det gav mod på mere, og ledelsen besluttede sig for at accelerere væksten gennem strategisk opkøb og samarbejde med en kapitalstærk partner. I 2011 købte GreyStone Capital således 60% af Progressive. Det gav mulighed for opkøb af IMind og DataTech, hvorefter Progressive IT blev omdøbt til bare at hedde Progressive.

Progressive i dag

I 2018 besluttede Progressives stiftere Troels Gammelgaard og Jonas Buhl Gregersen at købe firmaet tilbage sammen med den administrerende direktør Jesper Larsen. Dette har betydet en mulighed for en forstærket fokus på langvarige kunderelationer og innovative ydelser til de mange kunder, som er i forskellige brancher i hele Danmark.

Læs også Stiftere køber Progressive tilbage.

Progressive A/S, Lyskær 3B, 2730 Herlev

Begynd at skrive og tryk ENTER for at søge