Fleksibilitet, performance og 50 % besparelse med Hybrid Cloud

 

Hurtig adgang til alle applikationer – når som helst og hvor som helst. Det er hvad Implement Consulting Group har behov for. Konsulentvirksomheden har derfor det seneste år arbejdet med en Hybrid Cloud-strategi og i tæt samarbejde med Progressive opnået øget fleksibilitet, performance og en driftsbesparelse på 50 %.

Det er ikke alt, der fungerer i skyen, når fleksibilitet og performance står øverst på ønskelisten. Det er en af de erfaringer, Implement Consulting Group har gjort sig under transformationen af sin infrastruktur med cloud-first som øverste målsætning.

Den 850 mand store konsulentvirksomhed, som har kontorer i Nordeuropa og kunder i hele verden, har løbende revideret sin cloud-first-strategi og valgt en hybrid cloudløsning for at opnå den bedst mulige udnyttelse af servere og services. Undervejs har Implement testet, om ERP-systemet kunne drives fra Microsofts Azure, men latency og performance har vist, at ikke alle applikationer kan drives fra cloud.

Udfordring: Fleksibiliteten forsvandt

”Siden vi fastlagde vores Hybrid Cloud-strategi, har vi flyttet flest mulige applikationer op i Microsofts cloudmiljø. CRM-systemet Dynamics 365 Sales og Office 365 fungerer upåklageligt, og vi har udnyttet de sikkerhedsløsninger, der følger med Microsoft Cloud. Derudover har vi valgt at transformere ældre applikationer til web apps, hvilket gør det langt hurtigere, nemmere og sikrere for medarbejderne at tilgå applikationerne lige netop der i verden, hvor de befinder sig,” siger Morten Rye Christensen, CIO, Implement Consulting Group.

”Men vores eksisterende ERP-system, som vi testede i skyen, mistede hastighed og fleksibilitet. Det var uholdbart. Samtidig havde vi fuld fokus på at efterleve compliancekravene i GDPR, og vi havde behov for en it-partner, som kunne simplificere vores infrastruktur endnu mere og samtidig tilbyde højere sikkerhed omkring serverne.”

Løsning: Progressive Managed Services

Implement har valgt at drive ERP-systemet fra Progressives datacenter, Progressive Cloud. Progressive har udformet en managed services-model for Implements infrastruktur, som skruer lidt ned for public cloud og lidt op for cloud-ydelserne i Progressives datacenter.

Det centrale i løsningen er, at Progressive håndterer al serverdrift, både i Progressive Cloud og i Microsoft Azure, i en samlet managed services-løsning.

”Progressive skiller sig ud på markedet. De er fremsynede og har fokus på, at hver enkelt applikation skal performe bedst muligt, og at infrastrukturen tilpasses derefter. Progressive har ikke alene trimmet vores setup. De har også skabt en samlet platform, som udnytter kapaciteten bedst muligt og ikke skelner mellem det, der står i deres datacenter og i skyen hos Microsoft,” siger Morten Rye Christensen.

Resultat: En enkel it-infrastruktur og 50 % besparelser på drift

Forretningen har fået opfyldt sit behov og kan tilgå applikationer sikkert og hurtigt alle vegne fra. Derudover har Implement omfangsmæssigt og prismæssigt fået slanket sit it-setup, som nu er mere robust og enkelt opbygget og samtidig reducerer driftsomkostningerne med 50 %.

”Det er en stor bonus, at vi har fået frigivet flere ressourcer til at finansiere udvikling af nye services og apps. Men derudover oplever vi også, at vi nu kun betaler for det, vi bruger. Prissætningen er meget gennemskuelig, og her er ingen skjulte omkostninger. Vi føler os som en vigtig kunde hos Progressive, og de er en værdsat og troværdig it-partner for os,” siger Morten Rye Christensen.

Hvad har Progressive leveret?

  • Hybrid cloud-infrastruktur
  • Managed hostingaftale, hvor Progressive håndterer servere og services i eget datacenter, Progressive Cloud, samt i Microsoft Azure
  • Sikkerhed i datacentret og GDPR compliance
  • Proaktiv rådgivning i forhold til løbende optimering af infrastrukturen og nye muligheder for cloud-services

Kontakt os

Hvis du er interesseret i en hybrid it-infrastruktur, kontakt Karsten Kofoed for at høre nærmere. Læs også om en cloud-løsning hos Progressive og om vores infrastrukturløsninger.

Begynd at skrive og tryk ENTER for at søge