Tønder Forsyning skyper sig til bedre økonomi

Tønder Forsyning er gået fra ren IP-telefoni til Skype for Business. Den gamle IP-løsning var som sådan god nok, for den gik aldrig ned. Men alligevel gik mange indgående kald tabt, fordi der ikke var en integreret kalender i systemet, hvor kundeservice kunne se, om folk var på deres kontor eller ej. Og da mange ydermere ikke fik stillet deres IP-telefon videre til mobilen, endte mange opkald ud i det blå. I det gamle system var det desuden besværligt at etablere telefonmøder og videomøder.

Det fortæller John Graversgaard, der er Business Development Manager og IT manager hos Tønder Forsyning. Han har i samarbejde med Progressive været ansvarlig for i stedet at indføre Skype for Business i forbindelse med forsyningsvirksomhedens flytning til nye kontorer.

God økonomisk mening

Tønder Forsyning betaler i forvejen for Skype for Business gennem deres Microsoft Enterprise licens, så det giver også god økonomisk mening at bruge denne løsning. Den mangler dog et ordentligt omstillingsbord, så her har Progressive sørget for et godt tredjepartsprogram, der sikrer mulighed for indgående køfunktion, ringegrupper, overblik over tilgængelighed og statistik om opkaldsmønstre.

”Implementeringen er gået over al forventning. Det gik helt smertefrit. Sandt at sige mærkede vi ikke meget til den. Progressive og deres partnere kunne forberede det meste remote. Vi skulle bare have en ny netværks-switch. Progressive trykkede bare nærmest på knappen, og i løbet af en formiddag virkede det,” siger John Graversgaard fra Tønder Forsyning.

Videomøder frigiver tid og penge

Ifølge John Graversgaard har Skype for Business sikret Tønder Forsyning en hurtigere kommunikation internt. Man får hurtigt svar på, hvor en given person er henne. Ringegrupper kan prioritere, hvordan opkaldene skal flyde rundt mellem personer. Betjening af løsningen kan ske fra mange forskellige lokationer. Det giver høj mobilitet og effektivitet.

”Vores møder med leverandører og samarbejdspartnere holder vi nu som videomøder, hvilket har givet os mere tid og færre kørte kilometer på landevejen. Og vi kan få kunderne endnu tættere på os, fordi Skype for Business virker sammen med den Skype, som forbrugerne kender,” siger John Graversgaard.

Hans vurdering er, at implementeringen af Skype for Business og tilhørende omstillingsbord og headset samlet set tjener sig hjem på et år.

Kontakt os for at vide mere

Kontakt Christian Mark på cma@progressive.dk eller tlf. 2543 1004 for at høre mere om en Office 365 løsning for din virksomhed. I Office 365 er Skype for Business en del af den samlede løsning.

 

Begynd at skrive og tryk ENTER for at søge