Sinnerup
Sinnerup har leveret livsstil, design og kvalitet gennem næsten 50 år og har i dag 11 butikker i Danmark samt 2 butikker i Tyskland, hvor kunderne præsenteres for det ypperste indenfor livsstil og boligindretning. Siden 2011 har Sinnerup brugt Progressive som IT-driftspartner.
Drift, innovation og optimering
Progressive har gennem årene fungeret som sparringspartner til Sinnerup for at sikre den mest optimale IT-infrastruktur. I starten leverede Progressive on-premise drift af systemerne, som senere hen blev flyttet ind i Progressives datacenter. I dag er Progressive med til at rådgive Sinnerup om diverse cloud services herunder Office 365 og hvordan man udnytter de seneste features herunder Teams.
”Vi er meget glade for samarbejdet med Progressive og godt tilfredse med den service og support de leverer. Vi har gennem årene udviklet forretningen, og Progressive har altid været gode til at rådgive omkring hvordan vores IT skal køre", fortæller Flemming Nielsen, Regnskabschef hos Sinnerup.
IT-support 24 timer i døgnet
Ved tekniske problemer kan de ansatte hos Sinnerup henvende sig til Progressives Service Desk, der er døgnbemandet med teknisk personale. Udover support til brugerne håndterer Progressives Service Desk diverse alarmer fra IT-systemerne, og det sker 24 timer i døgnet. Det betyder, at hvis der skulle ske et udfald i løbet af natten, kan Progressives tekniske support løse problemerne, hvilket er med til at sikre høj oppetid hos Sinnerup.
Stort udbytte af samarbejdet
Det har ikke været nødvendigt for Sinnerup at tænke på drift af systemerne siden samarbejdets start, for det har Progressive ansvaret for til en fast månedlig pris. Samtidig er det nemt at udvide med ekstra servere og ressourcer, da Sinnerup har en fleksibel model hos Progressive.
Fordele
- Høj oppetid og tilgængelighed 24 timer i døgnet
- IT-support 24/7
- Løbende sparring og rådgivning for at opretholde et optimalt IT-setup
- Sikker og stabil drift
- Hurtig og fleksibel service
- Skalerbare og agile løsninger
Fakta
- Kunde siden 2011
- 227 brugere
- Services: Cloud, IT-outsourcing, Support, Service Desk
"Progressive giver os mulighed for at fokusere på vores forretning fremfor IT-drift, og vi føler vi har en god og lokal samarbejdspartner, der forstår vores behov."
- Flemming Nielsen, Regnskabschef, Sinnerup
Vi hjælper virksomheder med at sikre, at IT ikke er et problem, men et værktøj, der giver muligheder. Må vi hjælpe dig?
Hans Christian Eriksen
CSO
Tlf. +45 3525 5055
hce@progressive.dk