Progressive_7Eleven_1900x900

7-Eleven har høje krav til it-driften 24 timer i døgnet

Købmænd afhængige af teknologi

7-Eleven har 191 butikker i Danmark, som alle er afhængige af, at teknologien i form af kasseapparater, betalingsløsninger og online kommunikation med eksempelvis DSB’s billetsystemer fungerer døgnet rundt. Ellers kan kunderne ikke betjenes, omsætningen falder og omdømmet kan tage skade.

Butikkerne drives udelukkende af franchisetagere. De fokuserer på godt købmandsskab og udvikling af forretningen frem for teknologiske udfordringer, som varetages centralt. Mange butikker har døgnåbent. For at bevare konkurrencekraften skal systemerne ikke alene fungere. Der skal også være en løbende dialog om videreudvikling og opdatering.

Outsourcet drift og support 24/7

For at have ekspertise til at sikre velkørende teknologiløsninger har selskabet bag de danske 7-Eleven butikker, Reitan Convenience Denmark A/S, outsourcet it-driften for alle danske 7-Eleven butikker til it-virksomheden Progressive.

Progressive tager sig ligeledes af it-support og fungerer i praksis som 7-Elevens it-drift afdeling og helpdesk i Danmark.

Progressive supporterer både egne løsninger og står for kontakt og koordinering ved problemer med løsninger fra andre leverandører. Ved tekniske problemer kan ansatte i de 191 butikker og de 55 ansatte på Reitans servicekontor i Danmark derfor nøjes med at henvende sig et sted. Progressives helpdesk er åben 24/7 året rundt.

Progressive hoster desuden 7-Elevens it-systemer og er med til at udvikle nye løsninger til butikkerne i det omfang behovet opstår.

En Service Level Agreement fastlægger garanterede løsningstider for supportsager, oppetider, kompetent overvågning og servicering af server-infrastrukturen. Forretningskritiske problemer med eksempelvis en betalingsterminal eller netværksnedbrud skal løses hurtigere end hvis eksempelvis en printer i et baglokale er stået af.

Stort udbytte af samarbejdet

7-Eleven har kørt non stop, efter at infrastrukturen blev flyttet til Progressives datacenter. Det har ikke været nødvendigt for it-chef Søren Birkstrøm at tænke på drift af systemerne, for det har Progressive ansvaret for til en fast månedlig pris. Samtidig er det let at udvide med ekstra servere, som alle er placeret i Progressives datacenter.

“Vi glæder os over ikke selv at skulle bruge tid på drift, som er i sikre hænder hos Progressive. Det har givet os tid til at fokusere på forretningsudviklende it-projekter,” siger it-chef Søren Birkstrøm, Reitan Convenience Denmark A/S. Han fortsætter:

”Udover allerede indtrufne it-besparelser forventer vi, at vores samlede it-investeringer kommer til at give en væsentlig højere ROI.”

Han har et godt og tæt samarbejde med Progressive, som han ser som både ansvarsbevidste og kundeorienterede, nemme at tale med og interesserede i hjælpe med at udvikle 7-Elevens forretning:

”Progressive har en god størrelse til os, varetager mange opgaver på it-området og er solidt lokalt forankret. Hverken fysisk eller mentalt er der langt fra hverken Reitans servicekontor i Søborg eller 7-Eleven butikker over hele landet til Progressives kontorer i Herlev, Århus og Herning. Nærheden er med til at give et godt samarbejde,” siger Søren Birkstrøm.

Ifølge Søren Birkstrøm har Progressives datacenter hosting kørt upåklageligt siden samarbejdets start, hvilket har givet en høj oppetid og en tryg forventning om fortsat høj oppetid. Han fremhæver desuden, at Progressives governance model og rammeværk til at styre it-driften med, fungerer som det skal.