Ny CEO hos IT-virksomheden Progressive A/S

Pressemeddelelse
Progressive A/S
31. august 2016

Jesper Larsen udnævnt til CEO for IT-virksomheden Progressive

Jesper Larsen (40 år) er pr. 1. september udnævnt til CEO i IT-virksomheden Progressive, som har 120 medarbejdere i København, Aarhus og Herning. Jesper Larsen kommer fra en stilling som administrerende direktør for Avaya i Norden og Baltikum og har tidligere været salgs- og marketingdirektør i NetDesign og divisionsdirektør i IBM.

Jesper Larsen skal arbejde på yderligere at styrke Progressives fokus på kunder og marked og sikre, at Progressive til stadighed leverer de bedste ydelser i markedet, som skaber forretningsmæssig værdi for kunderne og dermed accelererer Progressives vækst.

Progressives ambition er at være den bedste IT-partner for små og mellemstore danske virksomheder og organisationer.

Progressive er kendt for at have nogle af de dygtigste medarbejdere i branchen og er stærkt positioneret i forhold til at levere de teknologier, som kunderne efterspørger for at kunne udnytte mulighederne ved øget digitalisering og dermed opnå forbedret effektivitet og konkurrenceevne. Det er teknologier såsom cloud computing, social videndeling, mobile applikationer, Business Intelligence, Internet Of Things – alt sammen leveret effektivt og sikkert 24/7/365.

I forhold til valget af Jesper Larsen som ny CEO for Progressive siger bestyrelsesformand Carsten Fensholt:

”Progressive står i dag meget stærkt på markedet for IT-infrastruktur, IT-drift, outsourcing, cloud-løsninger, CRM og SharePoint-løsninger. Med Jesper som ny CEO forventer jeg, at Progressive vil tage endnu et stort skridt frem, fordi Jesper brænder for at skabe værdi for kunderne. Desuden har han en fantastisk track record i at motivere og udvikle sine kollegers potentiale og skabe generel medarbejdertrivsel, og det er jeg sikker på vil blive positivt modtaget hos Progressives medarbejdere.”

Jesper Larsen ser frem til at komme i gang i sit nye job:

”At skulle stå i spidsen for 120 meget kompetente kolleger er et stort privilegium, og jeg glæder mig meget til at fortsætte udviklingen af Progressive sammen med alle mine nye kollegaer. Progressive har en unik kombination af medarbejdere, som både kan drifte og implementere komplette forretningsløsninger, leveret som en tjeneste” siger Jesper Larsen.

Jesper Larsen afløser Tim Wolff Jacobsen, der de seneste to år har været CEO for Progressive.

”Jeg vil gerne takke Tim for, at han sammen med teamet har lavet en turnaround, så Progressive er tilbage på positive driftsresultater. Nu har vi brug for en anden profil med større fokus på at skabe vækst i toplinien. Vores vurdering er, at Jesper Larsen med en meget stærk salgsprofil og masser af brancheerfaring er den helt rette til opgaven, og at han kan skabe tocifrede vækstrater og positionere Progressive som en af de bedste it-leverandører i Danmark” siger bestyrelsesformand Carsten Fensholt.

Pressekontakt:
Carsten Fensholt, bestyrelsesformand for Progressive, 3044 9396,
cfensholt@gmail.com

Se hvem der er med i den øvrige ledelse.

Begynd at skrive og tryk ENTER for at søge