Vi er der altid, når der skal styr på økonomien omkring din cloud-løsning
FinOps er styring, optimering og rightsizing af din cloud-løsning. Blandt meget andet.
FinOps
Cloud-løsninger kommer i mange varianter, og omkostningsstrukturerne kan være vanskelige overskue.
Vores FinOps-service kan være nøglen til at skabe det nødvendige overblik, og servicen gør det muligt hele tiden at ændre og justere setup’et, så det passer til de opgaver, der skal løses – og sikre, at økonomien ikke stikker af.
Med FinOps fra Progressive får du
- Omkostningsstyring
- Transparens og indsigt
- Løbende rightsizing
- Optimeret ressourceallokering med reservationer og savingplans
- Budgetstyring
Hvad er fordelene ved at arbejde med FinOps?
I virkeligheden bør du begynde med at stille et andet spørgsmål: Hvem har overblikket over jeres samlede cloud-omkostninger? I mange virksomheder er det en opgave, der ligger i et ingenmandsland mellem IT- og økonomiafdelingen.
FinOps’ hovedopgave er at styre og optimere cloud-kapaciteten på tværs af virksomhedens samlede cloud-landskab. Samlet set hjælper FinOps med at skabe en mere omkostningseffektiv og strategisk tilgang til cloud-computing, hvilket er afgørende for virksomheder, der ønsker at maksimere fordelene ved cloud-tjenester og minimere unødvendige omkostninger. Altså med andre ord alle virksomheder, der bruger skyen.
Betal kun for det, du bruger
En af de ubetingede fordele ved cloud-løsninger er muligheden for konstant at have kapacitet nok. Ironisk nok er det også en af de største potentielle ulemper set med økonomiske briller. For hvis I som virksomhed ikke sikrer, at de ressourcer, I betaler for, rent faktisk bliver udnyttet, risikerer I at betale for noget, I ikke får. Og endda betale store summer.
FinOps kan sikre en løbende rightsizing, så de ressourcer, I betaler for, hverken er under- eller overdimensionerede, men i stedet er optimeret til det faktiske behov.
FinOps analyserer data om ressourceforbruget og trafikmønstre for at identificere, hvor meget kapacitet der er brug for hvornår. Disse databaserede analyser kan også bruges til at forudsige fremtidige behov via prognoser baseret på tidligere data.
Rightsizing af ressourcerne smitter ikke kun af på det beløb, I kan spare på en bedre ressourceudnyttelse – det vil typisk også betyde en øget ydeevne, fordi processerne kommer til at køre mere gnidningsfrit og give en bedre reaktionstid for applikationer og tjenester. Det giver en bedre brugeroplevelse, en mere effektiv drift og et positivt aftryk på driftsøkonomien.
Samlet set kan FinOps hjælpe virksomheder med at maksimere fordelene ved cloud-løsninger ved at sikre, at de betaler for det, de rent faktisk bruger.
Små ting – store regninger
Nogle af de helt klassiske udfordringer i relation til økonomien omkring cloud-løsninger er temmelig banale, men ikke desto mindre yderst relevante, da de koster mange penge.
Eksempelvis betyder det manglende overblik i mange virksomheder, at aftaler og fakturaer slet og ret havner hos de forkerte mennesker – ingen ved for alvor, hvilken rolle der skal modtage dokumenterne. Det betyder, at ingen rigtig kigger på aftalerne og forholder sig til, om det afkrævede beløb svarer til den leverede værdi, ligesom regninger risikerer at blive betalt for sent med rykkergebyrer til følge.
Et andet meget hyppigt scenarie er, at betalingen kører via et kreditkort – det var det nemmeste, da aftalen blev indgået. Sagen er bare, at netop kreditkortbetalinger for cloud-ydelser typisk er markant dyrere end andre betalingsformer, men trækket kører automatisk, og ingen opdager, at virksomheden dermed betaler en unødig merpris.
Mange bække små-princippet gør sig derfor i høj grad gældende, når det kommer til skoven af cloud-relaterede udgifter, og derfor vil der i langt de fleste tilfælde være markante optimeringsmuligheder.
Sådan kommer I i gang
Et vellykket IT-projekt handler naturligvis om den rette løsning – men processen er langt fra ligegyldig.
Derfor kan onboardingen til FinOps enten være en proces, hvor vi kører projektet selv, eller hvor I er med på rejsen. Det er jeres valg.
Uanset hvad I vælger, stiller vi med en projektgruppe, som sikrer, at onboardingen bliver gennemført på lige præcis den måde, der passer bedst til jeres virksomhed, jeres kultur og jeres præferencer.
Hvis I vælger at være med onboarding-forløbet, skal I – afhængig af jeres IT-organisations vidensniveau og erfaring – regne med et internt tidsforbrug på omkring to dage.
STEP 1
Etablering af FinOps Team
STEP 2
Definér mål og målemetoder
STEP 3
Discovery og Baseline
STEP 4
Implementering, omkostningsallokering og tagging
STEP 5
Implementering af værktøj til styring
Hvad koster FinOps?
Vi ved det godt: Når det handler om cloud, har økonomi det med at fylde ret meget. På den dårlige måde. For det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad man egentlig betaler for, og det kræver masser af tid og energi at sætte sig ind i, hvorfor regningens størrelse varerier så meget fra gang til gang.
Det har vi taget et opgør med og har lavet en fleksibel afregningsmodel. Prisen for vores FinOps-service er en procentdel af din virksomheds cloud-spend, og procentsatsen afhænger af, om du vælger en Managed eller Unmanaged service.
Nu har vi skrevet nok om skyen. Har du lyst til at mødes? Helt nede på jorden?
Tlf. +45 20 22 60 04
sem@progressive.dk